Tyrstrup kirke
We create relations

Børnekirke

Børnekirke er kirke for børn og barnlige sjæle. Her bliver der sunget børnevenlige salmer og sang. Her fortælles bibelhistorie på et sprog, så børn kan forstå det. Og her er der god plads til fagtesange, små lege og sjov! Alle er velkomne til Børnekirke, uanset alder og forhåndskendskab. Målgruppen for sange og bibelfortællinger er børn i alderen 4 til 12 år og deres forældre.

Efter Børnekirke er der fællesspisning i Degneskolen. Det giver let aftensmad og alle er velkommen! Det koster 30,- kr at spise med for voksne - børn er gratis. Forud for Børnekirken udsender kirken en sms om arrangementet. Tilmeld dig denne sms-service på tlf. 61 22 35 60.

Hvornår: Sidste mandag i månederne: januar, marts, april og maj samt august, september, oktober og november.
Hvor: Tyrstrup Kirke og Sognehuset, Gl. Kongevej 9, Christiansfeld
Kontakt: Sognepræst Anne Mie Skak Johanson, tlf: 61 22 35 60 mail: amjo@km.dk