Månedens salme i oktober 2017
Salmen er hentet fra "Lutherrosen", hvor den har nummer 11.
1. Som lysår er din kærlighed
som vandfald er din nåde
dit rige er et blomsterbed
til glæde og til gåde.
2. Dit rige er som hverdagssprog
som to der vandrer sammen
dit rige er en åben bog
med ord, der sprænger rammen.
3. Dit rige er for alle små
der ikke søger magten
men deler ud og banker på
dit sprog er tjenerdragten.
4. Så syng os med din kærlighed
og brus os med din nåde
og favn os i dit blomsterbed
dit riges glædesgåde.
Arne Andreasen 2015