Tyrstrup kirke
We create relations

Månedens salme maj 2015

Månedens salme i maj er en af salmebogens Helligåndssalmer
 

Lisbeth Smedegaard Andersen skriver om salmen:

Som påsken er med i tanker og forkyndelse hele året rundt, således er det også med pinsen. Vi fejrer den i den tidlige forsommer, og som solen og den blide vind mildner vore sind, sådan lutrer Helligåndens ild sjælen, så vi glemmer alt det, der skiller os fra hinanden:
Ved Guds forladelse alene
kom vi omsider til os selv.
Så føl, miraklet må forene!
Se, flammen går fra sjæl til sjæl!

Jørgen Gustava Brandt bruger i salmen udtrykket »Helligåndens fællessprog«. Et fælles sprog er forudsætningen for ethvert meningsfyldt fællesskab, men Helligåndens sprog er karakteristisk ved at række ud over almindelige, menneskeskabte skel og grænser og skabe et nyt folk, der på baggrund af syndernes forladelse kan tilgive hinanden. Man kan måske sige det på den måde, at det er et sprog, hvor man kan tale kærligt og uden forbehold, fordi det selv er uden forbehold og skjulte fælder. Derfor må Helligåndens virke iblandt os tænkes med hele året rundt, og kun med den som baggrund forstås morgendagens evangelium med udvidelsen af kærligheden til at omfatte både næsten og fjenden: Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør også tolderne.

I Helligåndens fællessprog kan fremmede mødes i gensyn og fejre gudstjenesten som Åndens fest:
Her er vi lige, hvor vi bænkes
og løfter sindets tomme skål,
så Kristi nåde nu må skænkes
til Åndens fest i bredfyldt mål.
Forsoner i vor brødes soning!
Dit rige står iblandt os her,
og med passionens skjulte kroning
er ingen sjæl alene mer!


Lyt til salmen her

Hør himmelsus i tredje time                                         
Den Danske Salmebog nr. 285

1. Hør himmelsus i tredie time!
Det lyder sært for hver især,
vindklokker gir sig til at kime
med Helligånden - ganske nær.
I guldskær daler Himlens due
på pinsemorgens grønne vind,
og Åndens ild i purpurlue
igennembrænder vore sind!

2. Så mærk det synge gennem blodet!
Hør Helligåndens fællessprog!
Det genoprejser hjertemodet
og lutrer sjælen i et fog.
Ved Guds forladelse alene
kom vi omsider til os selv.
Så føl, miraklet må forene!
Se, flammen går fra sjæl til sjæl!

3. Så mødes fremmede i gensyn,
så glemmes lede, nid og nag.
Vort broderskab er uden hensyn.
Vort had fordamper pinsedag.
Her slettes sporet efter døden,
fortrydelsens og angstens byld!
- Stor tak! - For troen er fornøden,
at vi kan leve med vor skyld.

4. Her er vi lige, hvor vi bænkes
og løfter sindets tomme skål,
så Kristi nåde nu må skænkes
til Åndens fest i bredfuldt mål.
Forsoner i vor brødes soning!
Dit rige står iblandt os her,
og med passionens skjulte kroning
er ingen sjæl alene mer!

             Jørgen Gustava Brandt 1986
             Mel.: Ole Schmidt 1986