En sang om håb
Netop omkvædet i denne salme er yderst relevant i denne tid. Der er så mange mennesker, der går rundt og er triste og har det dårligt. Mennesker, som ikke synes, at livet er den gode gave, som Gud havde tænkt det som. Når man har det sådan, forsvinder håbet (eller også får man det sådan, fordi håbet forsvinder!), og uden håb er det meget svært at komme gennem en krise af en hvilken som helst art.
Månedens salme handler om, hvordan Jesu liv og gerninger sætter alle mennesker fri. Fri til at leve et liv med et evigt, stigende håb.
Konsekvensen ved alt dette beskrives i omkvædet.
//: Så kan vi holde ud i onde dage,
så ved vi, vi er ikke ladt tilbage,
så kan vort brudte håb som solen stige,
så kan vi se, at kommet er Guds rige.://
Gud er hos os.
Dette gælder hele Jesu liv, hvad enten Jesu gerninger bestod i at vandre rundt blandt sine samtidige, prædike Guds rige, helbrede syge, indstifte nadveren eller bære sit eget kors til Golgata. Og kulminationen er da Jesus stod op af graven og bragte disciplene løftet om Helligånden.
Lyt til salmen
Vi har et håb
1. Fordi han kom og var som morgenrøden
og brød Guds tavshed og vor angst for døden,
fordi han fyldte verden med sin tale
og lukked porten op til Himlens sale.
Fordi han var Guds søn og en af vore
og gik omkring i gader og i gårde,
fordi han fik de stejle til at ryste
og lod de blinde se og småfolk trøste.
Så kan vi holde ud i onde dage,
så ved vi, vi er ikke ladt tilbage,
så kan vort brudte håb som solen stige,
så kan vi se, at kommet er Guds rige.
Så kan vi holde ud i onde dage,
så ved vi, vi er ikke ladt tilbage,
så kan vort brudte håb som solen stige,
Gud er hos os.
2. Fordi han uddrev kræmmerne af templet
og indbød dem, der tabere var stemplet
fordi han lo, når børnene sang sange,
og spredte liv, så præsterne blev bange.
Fordi han tømte kalken uden klage
og måtte galden fra vor ondskab smage,
fordi han bar sit kors og vore synder
og ved sin død vort nye liv begynder.
Så kan vi holde ud ...
3. Fordi en morgen så ham sprænge graven
og dødens brod blev brudt den dag i haven,
kan intet mer historien om ham standste,
den bryder ud i sange, ord og danse.
Fordi hans Ånd får hjerter til at smelte,
og med et pust får mure til at vælte,
fordi han Ånd får gamle til at drømme,
gir unge syn om liv i rige strømme.
Så kan vi holde ...
Frederico J. Pagura (Argentina)
Holger Lissner 1999