Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Tyrstrup kirke
We create relations

Påskens musik 2021

 

Påskens musik 2021

 

Påskens musik kan høres på her hjemmesiden samt når gudstjenesterne livestreames på YouTube og ChristiansfeldNet.
Klik på titlen for at lytte. 

Palmesøndag:

Gør døren høj, gør porten vid” af Johann Gottfried Walther (1684-1748).

 

J.G. Walther var tysk organist og komponist, født i Erfurt og fætter til Johann Sebastian Bach. J.G. Walther skrev som organist I Weimar 132 orgelpræludier over lutherske koraler, og har transskriberede såvel tyske som italienske komponisters værker til orgel.

Hil dig, Frelser og Forsoner” af Peter Møller (1947-199)

Peter Møller var uddannet organist på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og fungerede som organist i Garnisons kirke, Løgumkloster kirke og Vor Frelsers kirke i Esbjerg. Han har komponeret mange værker for orgel og kor samt sat melodier til nye salmer.

 

Skærtorsdag: Her spiller saxofonist Erik Sørensen med i gudstjenesten

"Jesus dine dybe vunder" af Johann Christoph Oley (1738-1789) født i Bernburg, Sachsen-Anhalt.

 

Johann Christoph Oley var en tysk organist og komponist, som man har belæg for at tro studerede hos J.S.Bach i 1749. Han blev organist i Bernburg i 1755 men flyttede til St.Stephans kirke i Aschersleben i 1762 pgra. dets fantastiske orgel.

All Through the night” Walisisk folkesang, hvor der synges om Guds kærlighed, der som en skytsengel våger over os om natten. Sangen har ofte været brugt til begravelser.

 

Langfredag:

Herzlich tut mich verlangen” af Johann Sebastian Bach (1685-1750) født i Eisenach i Tyskland, kantor ved Thomaskirche i Leipzig, hvor han døde.

J.S. Bach er central skikkelse i den protestantiske kirkemusik på grund af sin omfattende produktion af værker til højtiderne. Bachs passioner og oratorier med temaet Jesu lidelse og død opføres ved påskekoncerter i mange lande. Derfor bliver han kaldt "den femte evangelist" med henvisning til bibelens fire. Han er en af de største orgelkomponister.

Hil dig, Frelser og Forsoner” af Thomas Munch (1967-).

Thomas Munch er uddannet som Almen Musiklærer på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 1995 og som organist på Sjællands Kirkemusikskole i 1999. Organist i Nærum Kirke.

 

Påskedag:

Erstanden ist der heilge Christ” af J.S. Bach fra Orgelbüchlein

”Uddrag af C-dur præludium“ af Dietrich Buxtehude (1637-1707)

D. Buxtehude er af dansk/tysk af opvækst og kom bla. til at virke som læremester for J.S. Bach og  Nicolaus Bruhns.

Buxtehude komponerede et stort antal vokalværker, kantater, orgelkompositioner heriblandt toccataer og koralfantasier og endelig kammermusikken samt cembalo-kompositioner. Han regnes for en af de største barokkomponister jf. JS Bach.

 

2. Påskedag:

Christ lag in Todesbanden” af JS Bach fra Orgelbüchlein

“Ciaconne“ fra D. Buxtehudes C-dur præludium, fuga og ciaconne.